Restaurant & Bar i Alperne
To i èn
Projektet er et designforslag til en kombineret restaurant og bar, hvor de to enheder opfattes som adskilte og selvstændige, men samtidig indgår i et samlet, sammenhængende og moderne konceptdesign.
Hyggeligt & Moderne
Jeg ønskede at skabe en hyggeligt og samtidig moderne indretning, der afspejler værdier som autenticitet og høj kvalitet. For at opnå dette har jeg anvendt naturlige materialer som træ, beton og natursten i en ren og sofistikeret ramme med bløde tekstiler og varme farver. Lysdesignet bruges til at differentiere rummet, markere zoner og skabe intime 'bobler' omkring gæsterne.
En Sammenfoldning af Træ & Beton
For at skabe en oplevelse af to adskilte, men samtidig integrerede rum, udviklede jeg idéen om at lade træ og beton folde sig omkring hinanden. To enorme skiver af henholdsvist træ og beton omslutter hver deres rum, samtidig med at de strækker sig frem mod hinanden og folder sig sammen. Mellem baren og restauranten – som både adskiller og forbinder de to rum – står en stor, afrundet betonblok, som markerer loungeområdet med pejs og en fritstående bar.